Forside   Hvem er jeg?   Typiske seksuelle
problemer
  Om
samtaleterapien
  Undervisning/
foredrag
  Tidsbestilling
& priser
  Find vej

Mærk efter

- en temaeftermiddag om evnen til at mærke efter


Hvornår? Tirsdag den 17. november kl. 17.00-19.30

Formål: Formålet er at klæde lægen på som behandler og sundhedsfremmer i mødet med patienten, der er syg, stresset eller mistrives. Indholdsmæssigt er fokus på de nyeste begreber og retninger i sundheds- og sygdomsbehandling, især interoception, aktivering af patientens egne ressourcer, empowerment eksemplificeret med TAKnemmelighedskortet og Har gjort-kortet, resiliens m.m.

Praktisk information

Kursusledelse: gynækolog Anette Peen
Sted: Gynækologisk klinik ved Anette Peen, Morten Børupgade 10A, 8000 Aarhus C
Pris: Kursus inkl. kursusmateriale 1.900 kr.
Kursusmaterialet omfatter et eksemplar af fagbogen ”Mærk efter”, der udgives fra Forlaget Mindspace den 23. oktober 2015.

Temaeftermiddagen forventes godkendt af Efteruddannelsesfonden for en halv dag.

Målgruppe: Speciallæger i almen medicin, gynækologi og andre specialer, der overlapper med almen medicin. Max deltagerantal 12.
Form: Undervisning med dias til udlevering samt aktiverende øvelser.
Tilmelding til: Peen.spl@anettepeen.dk
Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2015. Tilmelding er bindende.


Uddrag fra bogen ”Mærk efter”

”Interoception er et nyt begreb i neuro-psykologien. Ved interoception forstås et menneskes evne til at registrere indre, kropslige fornemmelser og forandringer. Derfor kan interoception opfattes som forskeres og neuropsykologers fagudtryk for evnen til at mærke efter – en evne, der også interagerer med tænkning og følelsesmæssig kontakt. Forskningen har især fokuseret på individuelle og kulturelle forskelle i den interoceptive evne. Men også hos det enkelte menneske kan der være udsving i den interoceptive evne over tid, det vil sige perioder, hvor evnen til at lukke kropslige sanseindtryk ind er bedre end i andre perioder." (…)

Personligt har jeg været meget optaget af ny forskning, der viser, at mindfulness øger den interoceptive bevidsthed og altså kan bruges til at træne bevidstheden omkring kroppens fysiologiske reaktioner. Det har ikke alene relevans for mennesker med stress og dårlig kropskontakt, men tillige relevans for mange fagområder og specialer. I sexologien er det for eksempel vist, at seksuel mindfulness kan være en måde, kvinder kan træne deres evne til at registrere fysiologiske ændringer i forbindelse med seksuel stimulation. Det kan have relevans i behandlingen af en række seksuelle problemer.